"92 point. Flot duft af citrus, modne æbler, hyldeblomst, ananas og et hint af flint. I munden er den frisk, læskende og med lækker syre" - Mad & Monopolet

"90 point. Smagen er ren og klar ... kalket og jernholdig mineralitet med en frugt af sødbitter lemon, aperol spritz, citroner, hyldeblomst og så alligevel også afrundet" - Houlberg

En af Frankrigs mest sjældne hvidvine… Pouilly-Sur-Loire 2022 kommer fra topnavnet Patrice Moreux, der scorer op til 94 point hos Decanter og Robert Parker!

Der her er terroirvin på første klasse… Pouilly-Sur-Loire deler vinmarker med Pouilly-Fumé - lige overfor berømte Sancerre på modsatte bred af Loirefloden.

Pouilly-Sur-Loire skiller sig dog ud ved at være skabt på Chasselas, der oprindeligt var dyrket som spisedrue og i høj kurs hos overklassen i Paris!

I dag går druerne til hvidvinen Pouilly-sur-Loire, som med sine kun 33 hektar er blandt Frankrigs mest sjældne appellationer. Hvidvin på Chasselas (Gutedel) er dog i klar fremmarch efter flotte ratings hos blandt andre Robert Parker.

Franskmændene elsker med god grund Pouilly-Sur-Loires blide og delikat læskende hvidvine, der kærligt benævnes ”vin de soif”. Tørstslukkere af fineste karat...

Smagenote

Ved ophældningen klar og ren med et friskt citrusgrønt skær…. I næsen frisk som en havbrise med fine hvide blomster, delikat æblearoma, stikkelsbær, våde kalksten og flintet mineralitet... I munden let og læskende som lemonade! Frugten viser sig fra sin delikate og elegante side med masser af rislende og appetitvækkende frikshed. Essensen af drikkeglæde hældt på flaske! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.

Anmeldelser af Patrice Moreux Pouilly-Sur-Loire 2022

92/100 Mad & Monopolet
"Hvidvin fra Loire kan være en både dyr og fantastisk oplevelse – der findes dog små perler som denne fra Patrice Moreux, der byder på lidt af det hele. Flot duft af citrus, modne æbler, hyldeblomst, ananas og et hint af flint. I munden er den frisk, læskende og med lækker syre. Den fungerer fremragende til fiskeretter eller retter med kylling. 1 stk 139,95 – v/ 6 fl. 99,95 "

90/100 Houlberg
"I næsen er det også en lidt blødere vin ... frugten er nærmest lidt småtropisk med fersken, melon, mango, melede æbler samt nogle blomster med en lidt varm følelse eller fornemmelse. Derudover er der også lidt kalk eller kridt, som giver en form for blød mineralitet. Smagen er ren og klar ... kalket og jernholdig mineralitet med en frugt af sødbitter lemon, aperol spritz, citroner, hyldeblomst og så alligevel også afrundet, så det aldrig kommer tæt på at være skinger, men giver blot en frisk vin med afrundede hjørner og dette kalkede og lidt jernholdige bid. 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker."

Nyd den som aperitif eller til sushi, salater, friske skaldyr, lette tapas, samt milde og cremede oste. Servér ved 8-10°C

Vinen er fremtillet på 100% Chasselas (Gutedel), som familien Moreux selekterer fra den 100% kalkstensholdige terroir Les Loges i Pouilly-sur-Loire, hvor familien Moreux dyrker sine marker bæredygtigt og med inspiration fra biodynamikken og månens cyklus.

Druerne presses nænsomt I pneumatisk luftpresse, der frigiver den mest delikate druemost. Vinen spontangærer med terroirets egen gær på ståltanke med frugtbevarende temperaturstyring. Modningen sker I kontakt med de fine gærrester, der føjer cremet tekstur og elegant finesse til smagsoplevelsen.

Om Patrice Moreux

Leverandør af Sauvignon Blanc-value i verdensklasse!

Patrice Moreux har i hele 12 generationer været velsignet med nogle af verdens bedste terroirs, beliggende i Pouilly og Sancerre, og kvaliteten kan absolut genfindes i husets mineralske og biodynamisk inspirerede hvidvine på Sauvignon Blanc-druen.

Domainet har rødder helt tilbage til 1677, hvor familien Corty begyndte at dyrke vin i Pouilly. Lige ovre på den anden side af Loire-floden, i berømte Sancerre, startede Moreux-familien op kort tid efter.

Skæbnen (og kærligheden!) førte i 1955 de to tradtionsrige vinfamilier sammen, da Jeannine Corty og Raymond Moreux lod sig gifte og blev skænket monopolmarken ”La Loge aux Moines” i bryllupsgave.

Domænet er (siden 1979) opkaldt efter sønnen Patrice Moreux, som senest har givet tøjlerne videre til sine tvillingesønner Arnuad og Julien.

Brødrene dyrker 36 hektar i Sancerre og Pouilly med inspiration i biodynamikken. Og ved at lade druemosten gære med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer (spontangæring) fremmer vinhuset sin terroirtypiske vinstil.

Som supplement til hovedserien fra Patrice Moreux har Arnaud og Julien lanceret en række spændende terroir-orienterede vine, der under navnet ”Corty Artisans” hylder den anden del af vinfamiliens stamtræ.

Domaine Patrice Moreux er først for nyligt opdaget af internationale vinanmeldere, så trods adskillige +90 ratings fra Wine Spectator og Wine Enthusiast er priserne endnu særdeles attraktive!