”95 points. Impressively long, spicy finish.” – Decanter

"94 point. Burde koste på den anden side af det dobbelte, hvis den fx kom fra det populære Ribera Del Duero" - Mad & Monopolet

"94 point. Stor, fyldig og kraftfuld vin... Der er en hare på etiketten, men den kan sparke som en hest." - WineWherever

“Gold Winner” – Concours International des Vin Biologiques

Vi har sagt det før... Nu er det officielt. Pedra Escrita er Dourodalens bedste rødvin!

2019 trumfer alle tidligere bedrifter med den nok mest koncentrerede og imponerende Pedra Escrita, verden endnu har set og smagt.

Fortryllet af vinens minutlange finish kårer Decanters professionelle blindsmager-panel Pedra Escrita som Dourodalens bedste rødvin i årgang 2019... Ja, selv i direkte duel mod samme års bedste Ribera del Duero ender portugisiske Pedra Escrita som delt testvinder...

Sammenligningen er ikke tilfældig. Druerne til "Ribera del Dueros værste mareridt" høstes længere nede ad samme flod som kultvinene fra Spaniens mest berømte vinområde... Vine som Pedra Escrita før har besejret med adskillige point hos samme Decanter.

Rui Madeira laver sit økologiske mesterværk på topdruer fra 575 meter høje granitmarker i Douro Superior, ikke langt fra de spanske rivaler i Toro og Ribera del Duero. Resultatet er power, krydderi og mineralsk elegance højt hævet over al spansk konkurrence til prisen.

Smagenote

Ved ophældningen nærmest chokerende mørk i glasset... Næsen hiver dig ind i et magtfuldt og magisk duftunivers af parfumeret viol, knust mynte, våd granit, middelhavsurter, brombær, blåbær og solbær, som bindes smukt sammen med fadets strejf af ceder, chokolade og ristede espressobønner... I munden kødfuld og koncentreret med powerfrugt, mørk mineralitet og fadkrydderier i sublimt samspil. Eftersmagen er ren rock 'n' roll og Stairway to Heaven. En dybt imponerende finale med lag på lag af superfrugt, luksuriøse krydderier og ”bøfvenlige” tanniner.... Absolut verdensklasse! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.

Anmeldelser af Quinta da Pedra Escrita Douro 2019

95/100 Decanter
”Superb vanilla bean, Earl Grey tea, sour cherry, graphite and blackberry nose. The palate brings fresh acidity, sinewy tannins and lots of succulent black fruits with a slight minty edge. It has a lovely mouthfeel and is altogether compelling with an impressively long, spicy finish.”

94/100 Mad & Monopolet
"Stor vin fra Portugal og sammenlignet med de mere klassiske lande, så er det her virkelig stort! Faktisk vil jeg næsten vove den påstand, at denne burde koste på den anden side af det dobbelte, hvis den fx kom fra det populære Ribera Del Duero. I næsen er den fyldt med duft af mørk chokolade, bitterhed, frisk espresso, “flint”, heksehyl og tyk fyldig duft af mørke bær. I munden er den et flot mix af frugtfylde, en let mineralitet og fedme fra fadet. 1 stk 299,95 – TILBUD V/ 6 FL. 179,95"

94/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Der er noget specielt over vine, der kommer fra granitholdige vinmarker, og det udtryk har denne vin også taget med sig. Stor, fyldig og kraftfuld vin. Overflod af saftige mørke bær, bitter mørk chokolade og et bundt af friske krydderurter. Og så har den en super lækker mineralsk eftersmag, der bliver ved med at udvikle sig i munden over lang tid. Der er en hare på etiketten, men den kan sparke som en hest."

93/100 Din VinGuide
"Intens, men "lys" i næsen, der lover godt. Dejligt frisk og liflig med høj drinkability. En pleaser på den gode måde. SUPERVIN | 180 KR. (TILBUD)"

93/100 Houlberg
"I glasset er det en mørk og småsort fætter ... har bestemt nogle mørke og krydrede gener, men med lidt luft i glasset, så åbnes der langsomt op for flere nuancer med tør engelsk lakrids og lakridsrod, flæsk, rosmarin, svesker, solbær, blåbær, hindbær, noget tobak, lidt violer, læder. I munden får du det brede smil på, for smagen er dyb, mørk, fyldig samt cremet og som med duften er 2019'eren lidt mørkere, federe, blød og saftig. Der er tør engelsk lakrids, solvarme og vinen flyder så utroligt intens ud i munden med svesker, solbær, blommer og selvom det er en mørk og tæt vin, så virker den ganske elegant, smooth med en fin luftig og mineralsk eftersmag. 93 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen er 179,95 kr. ved køb af 6 flasker."

92/100 Wine Enthusiast
"Set at nearly 1,900 feet, this is a high-altitude vineyard. This wine has structure and firm tannins, still young after three years. Black fruits are matched by the solid structure. From a single vineyard..."

Gold Winner – Concours International des Vin Biologiques

Nyd den til grillet oksekød, saftig lam med urter, andesteg, flæskesteg, BBQ og lagrede oste. Server ved 16-18°C

Vinen er fremstillet på et powerfuldt Duoro-blend 50% Touriga Nacional, 25% Jaen (Mencia) og 25% Sousão. I 2019 er der skruet ekstra op for maskuliniteten og verdensklassen med hele Portugals mørke signaturdrue, Touriga Nacional. Alle druer håndplukkes fra Quinta da Pedra Escritas granitholdige marker i Douro Superior, tæt ved den spanske grænse. Efter streng kvalitetssortering i vineriet lader Rui druerne afstilke og gære med frugtbevarende temperaturstyring og 3 ugers udblødning af drueskallerne. Mesterstykket fuldendes med 15 måneders modning på nye franske 300 liter egetræsfade.

Om Rui Roboredo Madeira

Anerkendte Rui Roboredo Madeira, som i 2011 overtog den vingård i landsbyen Vermiosa, som tilbage i 1987 gav ham sin debut som vinmager. Rui er opvokset i Douro-dalen, men har rejst hele verden rundt for at besøge vindyrkende regioner og lære om vinproduktion. Derfor var det ligesom at vende hjem for ham, da det endelig kunne lade sig gøre.

Vinmarkerne fra Beyra er blandt de højeste i hele Portugal og ligger omringet af bjerge. Et fantastisk sted med beliggenhed i hele 750 meters højde. Varme og solrige dage veksler med kølige nætter og morgener, hvilket giver druerne optimal balance mellem frugt og friskhed.

Rui er siden 1987 blevet en portugisisk superstjerne indenfor vinproduktion, og kombinationen af hans evner i kælderen og markernes placering er helt fænomenal. Han forsøger konstant at bringe innovation og nyskabelse til de ældgamle vinmarker, som ligger i og omkring Dourodalen.

Rui nyder velfortjent stjernestatus. Hans rødvine beviser igen og igen, at Portugals nordøstlige hjørne sagtens kan matche Toro og Ribera del Duero på den spanske side af grænsen. Hans vine er blevet Beira Interior-regionens flagskib. Rui råder over små 10 hektarer med vinmarker i Beira Interior D.O., hvorfra han producerer vine til serien Beyra Vinhos de Altitude.

Foruden vinene fra Beyra producerer Rui vine fra Douro D.O. som er verdens ældste officielle vinregion. Douro-floden glider igennem hele regionen og giver liv til alle de vinstokke, hvis druer anvendes i portvin såvel som i bordvin. I samme region ligger underregionen Douro Superior, hvor Rui har 17 hektarer på Quinta da Pedra Escrita. Vinhuset er i Ruis hænder blevet til et 8. generations familiejet vinhus. Samtidigt ejer han 12 hektar på Quinta de Fafide i samme region, hvor der også bliver lavet enkeltmarksvine. Det stopper ikke der. Rui Madeiras topanmeldte vine fra hans serie Castello d’Alba, som var hans første serie, han frigav som uafhængig vinmager, kommer nemlig også fra Douro D.O.

En mand som er født af landet og lever og ånder af naturen, som har en finger med i næsten alt der foregår i både Douro såvel som Beira.